Brev til politikerne vedr. Blenstrup Skole

På byrådsmødet d. 30/3 skal resultatet af analysen på skole- og dagtilbudsområdet fremlægges – og beslutninger om eventuelle skolelukninger skal derefter træffes.
Vi har aktivt deltaget i analysearbejdet og vores seneste bidrag er sendt til alle byrødder i Rebild Kommune her til morgen!
“Kære Byrødder
I forbindelse med analysen af skole- og dagtilbudsområdet har vi aktivt fulgt med i og bidraget til analysearbejdet.
Der ligger et stort ansvar på jeres skuldre i forbindelse med at finde besparelser og højne kvaliteten på området. Og det er i den forbindelse vigtigt for os, at I får vores perspektiv med i jeres drøftelser og overvejelser.
De tre vigtigste pointer fra forældregruppen i Blenstrup er følgende:
  1. Udviklingspotentialet i og omkring Blenstrup er stort p.t. med kun 12 minutters kørsel til det østlige Aalborg, som er i rivende udvikling med kommende supersygehus og store erhvervsområder.
  2. Blenstrup Skole, som en del af Kilden, leverer ”valuta for pengene” – både pædagogisk, fagligt og socialt.
  3. For at skabe sunde børn er det vigtigt med tæt samarbejde med lokale foreninger og fritidsliv [Kilde: Undervisningsministeriet] Vi har netop dette tætte samarbejde i Blenstrup.
Vi beder jer; brug 10 minutter på at læse vedhæftede præsentation igennem.
Har I spørgsmål eller kommentarer er i meget velkomne til enten at ringe eller skrive. Vi står klar døgnet rundt vedr. dette vigtige emne!
Ønsker I en lille (evt. online) præsentation af vedhæftede, indkalder vi gerne.
Med venlig hilsen
På vegne af forældre og børn i Blenstrup og omegn:
Birgitte F. Mikkelsen
Kjeld Juhl Nielsen,
Hanne Bruun Førster
Jeppe Bruntse Jacobsen
Troels Astrup Dahlgaard
Charlotte Kragh-Pedersen”
Skulle I på nogen måde kunne påvirke politikernes arbejde i positiv retning for vores skole og Valhalla, må I meget gerne gå ind i kampen 💪👍
Se filen, som er sendt her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *