6000-årigt gravkompleks
Et andet vigtigt arkæologisk fund i det nordjyske, som Slots- og Kulturstyrelsen mener er blandt de mest markante i 2021, er et 6000 år gammelt gravkompleks lokaliseret ved Blenstrup i Østhimmerland.
I forbindelse med etablering af et nyt skovområde fandt arkæologerne i sommer spor efter en langhøj – et monumentalt og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde urskovene for at opdyrke landet.
Slots- og Kulturstyrelsen peger på et 6000 år gammelt stenalder-gravkompleks ved Blenstrup som et at årets arkæologiske top 10 fund. Det består af en langhøj, der er op mod 90 meter lang og 13 meter bred. Foto: Nordjyske Museer
Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som landbruget i det 4. årtusinde f.Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der blev fundet ved Blenstrup denne sommer.
90 meter lang
Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinær stor – den er nemlig hele 90 meter lang og cirka 13 meter bred, og den har således været et monumentalt gravanlæg. Langhøjen er blandt et af de største, som er udgravet i Danmark. Den har været et imponerede anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet, og der er tale om et omfattende byggeri.
Udgravningen viste, at langhøjen var opbygget af stenrækker, men at den måske også har haft en palisadegrøft i dele af anlægget. Grundplanen er således trapezformet.
Gravlæggelserne var der ikke spor efter, men den kan have ligget, hvor der i dag ligger en grusvej eller mod syd i det ikke-udgravede område af gravkomplekset. Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under byggeriet.
De første bønder
Langhøjene sættes i forbindelse med de allertidligste bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under langhøjen i Blenstrup i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og byg, man dyrkede i området.
Arkæologerne har i forbindelse med udgravningen udtaget forskellige naturvidenskabelige prøver af den velbevarede markflade, hvis resultater formentlig kan give betydelig viden om det tidligste landbrug i Danmark og om landskabsudviklingen fra den tidlige del af yngre stenalder til ældre bronzealder.
Senere gravlæggelser
Ved langhøjen er der også fundet spor efter tre bronzealderhøje, som har været opbygget af græstørv. De er omkring 2700 år yngre end selve langhøjen og er altså kommet til senere. I alle tre var der centralgrave bevaret, og særligt to er interessante. De viste sig nemlig at indeholde dolke af bronze og den ene måske resterne af en skede. I den ene lå desuden brændte menneskeknogler på et leje af små pigsten og flint. Foruden dette lå der også en halsring af bronze i graven. Menneskeknoglerne er ikke undersøgt endnu, så man kender ikke køn og alder på den gravlagte. Det vil fremtidige undersøgelse måske kunne klarlægge.
I forbindelse med udgravningen af den 6000 år gamle stenalder-langhøj ved Blenstrup fandt arkæologerne også spor af senere bronzealderhøje på samme sted. Her fandt man blandt andet en såkaldt hellekiste, som havde ligget uberørt siden bronzealderen. Den indeholdt brændte menneskeknogler, en bronzedolk og en halsring ligeledes af bronze. Foto: Nordjyske Museer
For enden af langhøjen var derforuden nedgravet et lerkar, mens der ved østsiden af langhøjen var nedsat en urne fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.). Gravkomplekset består hermed af adskillige grave, som kom til efter langhøjens oprindelige etablering i den tidlige del af yngre stenalder.